Rulleskøjte Sjov for drenge og piger:
Vil du lære at stå på rulleskøjter eller blive endnu bedre? Rulleskøjte Sjov er for både nybegyndere, let øvede og øvede deltagere, der har lyst til bevægelse, udfordringer og sjove oplevelser på hjul.
Træningen niveauinddeles i begynder, let øvet og øvet, så alle kan udvikle sig i eget tempo og få mest muligt ud af undervisningen. Vi arbejder med grundlæggende rulleskøjteteknik og laver blandt andet forhindringsbaner, hop, lege og rulleskøjtehockey – altid med fokus på fællesskab, læring og bevægelsesglæde.
De øvede deltagere har desuden mulighed for 30 minutters ekstra træning og fortsætter til kl. 19.00, hvor der arbejdes videre med teknik og kontrol. Her vil de blandt andet blive introduceret til brug af stopklodsen på side-by-side-rulleskøjter samt andre mere øvede teknikker.
Praktisk information
- Holdet foregår indendørs i hallen.
- Der skal anvendes gummihjul, som ikke har været brugt udendørs, da små sten i hjulene kan ridse halgulvet. Har hjulene kun været brugt få gange udendørs og fremstår uden synligt slid, kan de muligvis stadig godkendes – spørg træneren.
- Hjelm er obligatorisk ved al træning (cykelhjelm eller skaterhjelm).
- Vi anbefaler brug af håndleds-, albue- og knæbeskyttere for ekstra tryghed.
- Du medbringer egne rulleskøjter og udstyr. Vi hjælper gerne med at vurdere, om dit udstyr egner sig til træning i hallen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sara på 21 81 86 76.